Lind Jensen Agro
- det rigtige valg
Lind Jensen Agro har mere end 50 års erfaring i markedsføring, produktion, installation og servicering af udmugnings- og gyllehåndteringsudstyr i højeste kvalitet. Vi arbejder hver dag målrettet på at levere det rigtige produkt i den rigtige kvalitet -og til den rigtige pris til vores kunder i Danmark og resten af verden. Lind Jensen Agro er én af Danmarks førende producenter af udmugningsanlæg og udstyr til gyllehåndtering.
hurtig og
effektiv service
Agro produkterne har fra starten været kernen i virksomhedens produktion, som også omfatter udstyr til væskehåndtering indenfor spildevand og biogas samt hydraulikcylindre til alle behov. Disse produktlinjer produceres og markedsføres i hver sin selvstændige afdeling og virksomheden beskæftiger mere end 225 medarbejdere fordelt på afdelinger i Danmark, Kina og USA.
Produkterne til spildevand og biogas er udviklet på baggrund af produkter til landbrugssektoren, mens hydraulikafdelingen leverer de hydrauliske cylindre, som indgår i vores udmugningsanlæg. På den måde er der skabt sammenhæng i hele sortimentet.
Vi har selv hånd om hele processen fra udvikling over produktion til levering og servicering og sikrer på den måde, at vi altid kan levere produkter af meget høj kvalitet med lange serviceintervaller og lang levetid.
Lind Jensen er ISO 9001 certificeret og arbejder løbende med Lean-principper, for at sikre et cost-effective produktionsflow uden at give køb på kvaliteten. Alle relevante medarbejdere uddannes desuden i Six-Sigma, hvor målet er at opnå fejlfri salg, produktion og levering.
Hos Lind Jensen ønsker vi at være en fleksibel leverandør, der leverer de rigtige produkter til den rette pris og med kort leveringstid. Derfor er hurtig og effektiv service – før, under og efter levering – afgørende for os.
Mange års samarbejde med vores mange kunder i Danmark og i udlandet bekræfter, at disse forretningsprincipper bliver værdsat af vores kunder. Så ønsker du samarbejde med en leverandør med mere end 50 års erfaring og know-how er Lind Jensen Agro det rigtige valg. Før, under og efter leveringen.
Bliv ringet op af en af vores eksperter
LJM sætter en stor ære i at være en fleksibel leverandør, der levere de rigtige produkter til den rette pris og med kort leveringstid. Derfor er hurtig og effektiv service - før, under og efter levering - afgørende for LJM. Mange års samarbejde med mange af vores kunder bekræfter at disse forretningsprincipper er værdsat af vores kunder.