Teamleder til Hydraulikmontage

Er du en teknisk stærk leder med blik for kvalitet, struktur og motivation?

Hos LJM producerer vi hydrauliske cylindre til en bred vifte af større OEM-kunder. Vi søger nu en Teamleder til vores hydraulikmontage-afdeling i Spjald, som vil være med til at drive produktionen fremad – både som leder og aktiv deltager i det daglige montagearbejde.

Om jobbet

Som Teamleder får du ansvaret for et team på ca. 8 dygtige medarbejdere.
Du bliver en central del af den daglige drift og deltager aktivt i montagearbejdet – som en synlig, engageret og kvalitetsbevidst forgangsperson. Du går forrest, når det gælder overholdelse af processer, instruktioner og kvalitetsstandarder, og du trives med at være tæt på produktionen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig ledelse, planlægning og bemanding af montageproduktionen

  • Opfølgning på leverancer, kvalitet og produktivitet

  • Aktiv deltagelse i montagearbejdet og sikring af korrekt udførelse efter instruktioner

  • Ansvar for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende processer, miljø- og arbejdsmiljøkrav

  • Optimering af montageprocesser og produktionsudstyr i samarbejde med PTA og produktionschefen

  • Indkøbsdisponering af montageværktøj og indhentning af tilbud til indkøbsafdelingen

  • Deltagelse i produktions- og produktoptimeringsprojekter, herunder automatisering

Du refererer direkte til produktionschefen og bliver en nøgleperson i afdelingens fortsatte udvikling.

Faglige kvalifikationer

  • Håndværksmæssig baggrund – fx mekaniker, industritekniker eller maskinarbejder
  • Erfaring med ledelse, gerne fra montage- eller produktionsmiljø
  • Kendskab til ERP-systemer (MonitorERP er en fordel, men ikke et krav)
  • Forståelse for tekniske tegninger
  • Gode danskkundskaber samt engelsk på brugerniveau

Personlige kompetencer

  • Du er struktureret, kvalitetsbevidst og bevarer overblikket i en travl hverdag.
  • Du motiverer og engagerer dine medarbejdere gennem tydelig kommunikation og en hands-on tilgang.
  • Du har gennemslagskraft, tager ansvar og sikrer, at både kvalitet og deadlines overholdes.

Vi tilbyder

Et alsidigt og selvstændigt job i en moderne produktionsvirksomhed med højt teknisk niveau.
Du får mulighed for at præge udviklingen i din afdeling og blive en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Yderligere oplysninger

Som ansat hos Lind Jensens Maskinfabrik forventes man at være ansvars¬bevidst, selvstændig og struktureret, samtidigt med at man er en udadvendt kollega, med god plads til den åbenhed og fleksibilitet, som LJM er kendt for.

Stillingen aflønnes iht. dine kvalifikationer og erfaringer, og omfatter sundshedsforsikring og pensionsordning.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Lind Jensens Maskinfabrik
har base i Højmark mellem Ringkøbing og Skjern.

Virksomheden er blandt de førende producenter og i en position som Global Supplier af en bred produktpallette for den globale maskinindustri på hydrauliske cylindere og markedet for pumper, omrører etc. inden for spildevand-, biogas- og den agro-relaterede industri. Virksomheden er velfunderet og har mere end 275 ansatte, fordelt på egne produktionsfaciliteter i Danmark, Kina, USA og Indien.

Ansøg

Send din ansøgning pr. mail til emj@ljm.dk.

Spørgsmål kan rettes til Planning Manager Emil Juul Jørgensen på tlf.: 97 34 32 00

emil

Global leverandør med lokal tilstedeværelse

LJM sætter stor ære i at være en fleksibel leverandør, der leverer de rigtige produkter til den rette pris og med kort leveringstid. Derfor er hurtig og effektiv service – før, under og efter levering – afgørende for LJM. Mange års samarbejde med mange af vores kunder bekræfter at disse forretningsprincipper er værdsat af vores kunder.